Min datter på 2 år kan ikke sige gul. Hun siger i stedet yellow. Spørg mig ikke hvorfor hun har valgt at gå med det engelske, men måske for meget YouTube?

Resultatet af hendes valg, leder dog til min fortælling om, hvordan vi i familien fik en ny beboer. En bamse ved navn Yellow. Men det er også fortællingen om hvordan små begivenheder i hverdagen kan hjælpe med at op-blomstre et positivt penge mindset.

Det hele begynder med historien om hvordan Yellow kom ind i vores liv;

Jeg var ude og gå med barnevognen og min datter Malou, fordi hun skulle sove middagslur.

Da jeg kommer tilbage til vores vej, har et par af børnene på vejen i mellemtiden lavet en lille bod hvor de sælger forskellige ting.

Da de ser mig begynder de begejstret at fortæller om alle de ting de har til salg. Jeg kan købe fodboldkort, legetøj og lidt tøj de er vokset ud af. Og en gul bamse.

Jeg siger, jeg gerne vil købe bamsen og fortæller at jeg vil gå ind og hente nogle penge. Imens jeg går ind for at sætte barnevognen og hente penge kan jeg høre at børnene løber ind til sine forældre, for at fortælle at de har solgt en bamse til 10 kroner. Deres glæde og begejstring i stemmerne er ikke til at tage fejl af.

Da jeg kommer ud igen med to 5’er (så det er nemt at dele) kommer de mig glade i møde. Vi færdiggør handlen i indkørslen. Jeg får en gul bamse til Malou og de tjener fem kroner. Én til hver.

Jeg takker for handlen og går ind igen, imens jeg kan høre hvordan de jubler over deres salg.

Derfor kan vi lære noget af de to børn

Det er de bedste 10 kroner, jeg har brugt i weekenden. Både fordi det virkelig gav mig et smil på læben, og Malou blev glad for sin nye bamse. Men vigtigere endnu blev jeg mindet om glæden ved at gøre en god handel.

For dem var den gule bamse et gammelt legetøj, der har udtjent sin funktion for dem. Men den har stadig værdi for et andet barn. En mulighed blev skabt af de to børn. Der blev belønnet for deres iværksætteri.

Jeg håber at det vil motivere dem til at tro på at det umulige kan lykkedes. Deres lille butik, som de selv har skabt, med ting de gerne ville af med har givet overskud.

Det har givet dem en rigtig handel, med rigtige penge.

Jeg synes at det er så god en læring for os andre.

Fordi:

  1.  de gjorde det at gøre forretning helt simpelt.
  2. de var ikke bange for at fortælle om, og markedsføre deres butik til alle der kom forbi
  3. de var ikke bange for afvisningen, hvis jeg nu ikke ville handle hos dem
  4. de havde det sjovt med det
  5. de delte deres win og begejstring da de fik deres første salg

Hvornår har du sidst gjort én ad ovenstående punkter?