Jeg vil gerne dele noget, som har fået mit hjerte til at banke lidt hurtigere den seneste tid.
Det, som for alvor har udfordret mig på min money soul.

Jeg har haft janteloven til at hviske mig i øret, fortælle mig at jeg ligner et overklasseløg! At jeg er for meget! Sender de forkerte signaler!
Jeg tog afstand, prøvede at undskylde mig, grine lidt af det men hey – det her ER mig. Jeg HAR valgt at opgradere.

Og nu fortæller jeg dig hele historien.

Dit mindset går forud for alt
Husk at det jeg arbejder med er at åbne dine øjne for dine tanker og overbevisninger. Dine vaner og blokeringer. Det, som står i vejen for et godt flow.
For penge er energi, og har du mentale blokeringer, og negative overbevisninger lukker du også af for en sund og voksende money soul.

Derfor er det også min hensigt at udfordre dig, og din tendens til at ’lukke af’ for det der føles nyt, farligt eller ukendt. Det er helt med vilje, for på samme måde lukker vi nemlig af for de ting i vores liv som føles svære, uforståelige eller farlige. For eksempel vores egen økonomi. Vores egne følelser. Eller vores egne relationer.

Derfor er målet for mig, i mit arbejde at hjælpe dig med at give slip på det, der blokerer dig, og åbne op for et godt penge flow.

Lader du janteloven spænde ben for dig?

Det der står i vejen for rigtig mange af os, når det handler om at opgradere i vores liv er JANTELOVEN.

Den der lige husker os på at vi ikke skal tro at vi er noget, at vi i hvert fald ikke skal gøre os bedre end andre, eller vifte for meget med det vi kan eller det vi har råd til.

Derfor blev jeg i høj grad udfordret på mit eget mindset, da min kæreste og jeg – efter lang tids overvejelse, planlægning og vurdering – valgte at investere i en Tesla.

Bemærk dine tanker nu.
Inden jeg fortæller dig hele historien om hvordan vi har råd til det, vil jeg gerne invitere dig til at mærke din første indskydelse:

Hvad er det første du tænker, og føler lige nu når jeg har fortalt dig at jeg kører i en Tesla?
Bliver du glad på mine vegne – helt ærligt?
Dette er et åbent space og det er vigtigt at du er helt ærlig med det der sker i dit indre.
Alt er okay. Alt er godt. Du får hele historien om lidt.

Bliver du misundelig? Tænker du at jeg er lidt af en blærerøv? Føler du at du er en fiasko fordi du ikke har råd til en Tesla? Bliver du lidt irriteret over at det er min investering vi skal tale om?

Prøv virkelig at mærke efter, hvad der sker i dig, og del også meget gerne som en kommentar.

Imens du tænker over det, kan jeg fortælle dig hvordan jeg havde det med det

Det her med at investere i en Tesla kom sig egentlig af at jeg har lejet en el-bil med jævne mellemrum og været vild med det den kunne. Samtidig var vi klar over at vi skulle have en ny bil, og ville gerne investere i det miljøvenlige alternativ.

Her var der så valget mellem en lille model, eller hele pakken. VI valgte at gå all in på det bedste der er på markedet, nemlig i en Tesla.
Opgrader.
Og det, det gjorde ved mig var faktisk en følelse af at skulle stå lidt på tæer. For at få råd, og for at stole på at jeg fremover vil få råd.

Hvad skete der?
Vi har ikke købt en Tesla.
Vi har lejet en Tesla.

Hvilket betyder at vi hver måned betaler et afdrag, der dækker forsikring mv. Herudover betaler vi for el.
Gevinsten er at vi har mulighed for at køre i den lækreste bil nogensinde, til en månedlig udgift der lyder på lidt over seks tusinde kroner.

Mærk efter igen nu.
Nu vil jeg igen invitere dig til at bemærke din reaktion.
Hvilken ændring gør det for dig, at du nu ved at jeg ikke har haft råd til at købe en bil til over en halv million, men at jeg lejer den sammen med min kæreste?
Gør det en forskel?
Hvilken følelse har du nu hvor du ved at det ville du også kunne vælge at investere i?
Hvad tænker du om mig, idet jeg vælger at lægge den investering pr måned på en lækker bil?

Prøv at være så ærlig som muligt med dig selv – også selvom du er udfordret – dette er at arbejde med din money soul.
De følelser der opstår når vi taler om penge og investeringer.

Imens kan jeg fortælle hvad det gjorde ved mig:
Jeg ville faktisk ikke helt stå ved det.
Jeg tog afstand fra min egen opgradering og følte mig egentlig ikke glad.
Altså jo, jeg kunne godt se at det er en fed bil, men til andre sagde jeg at det jo var min kærestes beslutning mest.

Det var først da jeg tillod mig selv at være opmærksom på at mit ego stoppede mig at jeg turde begynde at nyde det.

Jeg betaler jo for det.
Hvorfor ikke stå ved det?
Jeg investerer i at køre en Tesla!
Jeg er sådan én der kører Tesla!
Fordi jeg tror på min business, og tror på min fremtid.

Jeg har truffet et valg om at opgradere og fuck hvor føles det fedt!

VÆK med usikkerheden om der er penge nok
VÆK med bekymringerne om hvad andre mon tænker om mig
VÆK med angsten for at være god nok

Og IND med den kæmpe lykkefølelse det er at vælge TIL.
Sige Ja tak til muligheden for at opgradere. Ja tak til valget om noget der giver mig et smil på læben.
Får mig til at stå på tæer.
Og tage mig selv alvorligt
Tage min business alvorligt.

Det er sjovt som det giver en sneboldeeffekt at vælge en opgradering.

Uanset størrelsen.

Jeg vil gerne invitere dig til at afprøve det selv. Din investering vælger du helt selv;

Det kan være at købe en dyrere shampoo til dit hår.
Det kan være at købe en rigtig god creme
Investere i en gang massage eller wellness
Et par rigtig gode sko
En ny computer

Det eneste der er vigtigt er at det er en investering DU vælger, FORDI du ved at den vil gøre noget godt for; Dit velvære, dit humør, din business eller dit liv.

Prøv det, og se hvad der sker, og del meget gerne din rejse med mig enten her i kommentaren eller inde i gruppen.

Tag skridtet videre med dit mindset
Hvis denne Live har fået dig til at tænke at du har nogle overbevisninger eller vaner, som du virkelig har brug for at få ændres. Fordi de stopper din vækst og personlige udvikling. Så vil jeg anbefale dig at se mere om mit nye online forløb Mind Your Money Honey – Dette er forløbet til dig der er klar til at smide de dårlige vaner på porten, og få et nyt og positivt mindset der kan vækste både dig og din business.

Deltagerne er blevet rykket i deres penge mindset og har fået en dyb indsigt i deres egne vaner, blokeringer og overbevisninger. Faktisk bliver du udfordret allerede inden du køber – for prisen, den bestemmer du selv.

Husk at dit mindset går forud for din oplevelse af dit liv