Vi gør os et særligt bekendtskab når vi kaster os ud i livet som selvstændig. Vi bliver meget bekendte med det at frygte.

Det bliver en ganske almindelig del af det at være selvstændig at vi mærker frygt, tvivl og ængstelighed for at skulle gøre mange ting for første gang.

I denne artikel vil jeg hjælpe dig af med frygten og gøre den til et springbræt der sætter gang i din vækst. Den der er udgangspunktet for at drive din virksomhed.

Når vi bevæger os ud af vores komfort zone.

Din ro i maven, begynder med dit mindset. Forskellen på dem der rykker med sin business, og dem der ikke gør, er om de handler til trods for frygten. Til trods for angsten ved at blive udstødt. Trods frygten for at være forkert, for meget eller hvordan det nu ser ud hos dig.

Det helt store spørgsmål er: skal vi så altid have 100% opbakning fra vores nærmeste for at handle på vores drømme?

Skal vi have mand, børn, veninder, familie og kolleger med på ideen, før vi tager handling mod vores drømme? Skal vi vente på at de ser guldet i vores idé? Skal vi vente på de ser passionen i vores øjne? Og glæden i stemmen?

Måske har du det så mig, måske kan du ikke rigtig forklare passionen, budskabet, ideen og drømmen så det giver mening for andre. Fordi det i virkeligheden blot kan være svært for os selv at forklare det til andre – fordi det er en følelse. Fordi det ligger så dybt i os. At vi bare VED at det er en god idé. Vi ved det er vejen frem mod drømmene. Men vi kender ikke vejen. For den skal trædes i det høje græs af dig.

Læs også: Hvem skal redde din økonomi?

Ingen andre har før gået vejen som du skal gå.

Nogle har måske gået en vej, der ligner. Men ikke din vej. Så hvad sker der så?

Vi mærker frygten. Usikkerheden over det ukendte. Vi bliver bange. Herefter står vi overfor et valg, der definerer os. Bevæger vi os ud i det ukendte terræn, og betræder vores egen sti. Eller vender vi om. Går en anden vej. De andres vej, som vi ved hvor ender.

Hvis du vil kunne noget du ikke kan, kræver det at du gør noget du aldrig har gjort før.

Den evne kender vi som børn. Vi lærer at cykle, får skrammer, blå mærker, falder igennem, taber ansigt, udvikler os og lærer af vores fejl.

Men en dag stopper det. En dag synes vi at nu kan vi ikke længere tillade os at gøre noget nyt. Fordi det er pinligt hvis ikke vi kan med det samme.

Vi lader frygten tale for os og stoppe vores udvikling.

Du vil også elske at læse; Derfor skal du gå efter det, der føles rigtigt for dig

Nu må du gerne slå i bordet og sige; Fandme nej, ikke mig!

Det det må ikke stoppe os at noget er nyt og frygtindgydende. Det må ikke stoppe dig! For så stopper det også at du lærer noget nyt. Bliver bedre, dygtigere og god til noget du aldrig troede at du skulle blive god til!

Jeg kender så godt følelsen af at være bange. Jeg kender sagtens følelsen af bare at ville have det overstået. Gerne ville spole fremad til der, hvor det hele er lykkes og du kan det du skal lære. Hen til der, hvor det er trygt igen.

Men hvad er det? Hvordan ser det ud? Det du gerne vil kunne, og det du ønsker at lære.

Det er rejsen

Hvad sker der på motorvejen når det er tåget? Så er det svært at se vejen. Men vejen er der jo stadig. Det forsvarlige at gøre er at sætte farten ned. Men langt de fleste sætter farten op for hurtigere at komme igennem. Og jeg er selv skyldig i dette. Ikke på motorvejen, men i business livet. At sætte farten op. Lukke øjnene og håbe det hele går alligevel… ignorere problemet… og så løser tingene sig, ikke?

Det er bare ikke sådan i business livet, hvis du gerne vil fremad. Du skal selv tage handling. Du skal selv stille dig frem – og det er pisse skræmmende. Men hvis ikke vi gør det, så snyder vi os selv og resten af verden for al det vi kan og for den mission vi er sat her på jorden for at hjælpe med.

Din gave er rejsen og det at se frygten i øjnene og trodse den. Det er lige der – udenfor det der føles trygt og rart at du flytter dig. Flytter dit mindset og lærer noget nyt.

Det SKAL føles ubehageligt, for det gør det at lære noget nyt. Jo flere gange du gør det, jo bedre bliver du til at fejre den lille frygt. Suset i maven der fortæller dig at det du er ved lige nu, det er vigtigt. Det er nu du rykker. Så husk at nyde det, selvom du er bange.

Nyder du denne artikel, så vil du også elske at læse: Hvad er dit penge mantra?

Sådan overkommer du frygten, og tager handling

For at hjælpe dig med, hvordan du overvinder frygten og gør den til en drivkraft, vil jeg gerne introducere dig for en teknik, der har virket rigtig godt for mig.

Kaizen er en japansk teknik, der handler om at gøre tingene ufarlige ved at bryde dem ned i bittesmå stykker.

Hvis du skal skrive en hel roman, så start den første dag med at åbne Word. Den næste med at skrive en overskrift. Dagen efter med at skrive to ideer.

Hvis du skal tjene en million, så start med at sælge for 2 kroner. Tag kontakt til dem, der kunne være interesserede, eller bed om feed back.

Vil du blive bedre til at tackle frygten?

Det her med at bryde store mål ned i mindre bidder er en teknik jeg ofte griber til. Jeg har siddet i stor virksomheder, jongleret med kæmpe budgetter, og i dag arbejder jeg med selvstændige og deres frygt, som nogle gange kan fylde det hele.

Frygten for ikke at være god nok som selvstændig, ikke være ’pengene værd’, ikke at have helt styr på det hele.

Vores frygt, udspringer af en ofte urealistisk forventning til hvad vi skal kunne. Derfor hjælper det at tage mindre skridt.

I mine forløb Money Soul, bryder jeg store økonomiske bekymringer ned i overskuelige handlinger. Hvis du har fulgt mig i et stykke tid, kender du nogle af mine teknikker. Blandt andet udfordringen med at se sin bankkonto i øjnene hver dag. Det er en lille handling, der hjælper dig med at se en stor bekymring i øjnene (så stor som du har gjort den til) og nedkæmpe dens effekt på dig.

Ro i maven begynder med dit mindset

Jeg arbejder med at give dig ro i maven, og det handler om at tage kontrollen over din egen frygt. Ikke at lade den overmande dig. Passivisere dig, så du ikke når det du drømmer om. I stedet kan du lære at gøre frygten til en vejviser for, når noget er vigtigt for dig. Hvis du kan mærke det helt ned i maven at du er bange for det her – så er det fordi det betyder noget for dig. Så er du ude af din komfort zone, og det er der, du for alvor rykker.

Se mere om mine forløb, eller skriv gerne til mig, hvis du kan mærke at din frygt spænder ben for dig. Uanset om det kommer til din økonomi, business eller mindset.